AKTUELT

 

Ny læge i Mårslet Lægehus

 

Thomas Juul Krahn, som har været her i klinikken siden 1.12.2024 er med virkning fra 1.4.2025 ny kompagnon. Han har overtaget Mette Gregersens andel og vil så fremover være en af de faste læger i klinikken.  

 

 

Min Læge app

 

Min Læge app har indført en ny funktion, som gør at du fra app´en automatisk modtager en besked om de ydelser, vi har registreret, når du har haft kontakt til klinikken. 
En ydelse danner grundlag for vores afregning med regionen. 

En ydelse kan feks være en konsultation, blodprøve, podning, urinundersøgelse mv. 

Ydelsesbeskeden skal ikke opfattes som om du skal betale noget. 

Du vil modtage besked om ydelserne på første hverdag efter din kontakt med klinikken. 

Hvis du ikke ønsker at modtage notifikation om det, kan du slå funktionen fra i app´en. 

 

Akut behov for lægehjælp

 

Klinikken kan  kontaktes telefonisk på hverdage kl 8-12 på telefonnr: 86 29 03 99.

Efter kl 12 eller ved akut behov for lægehjælp, hvor det skønnes helbredsmæssigt uforsvarligt evt at skulle vente nogle minutter i telefonkø, kan vi kontaktes via akutknappen, som der oplyses om på telefonbeskeden.

Fredag efter kl. 14 passes området på skift af følgende lægehuse: Malling Lægehus, Lægerne i Tranbjerg, Lægerne i Solbjerg, Lægerne i Beder, Mårslet Lægehus.

Det oplyses på vores telefonsvarer, hvem der har vagten.

Ved akut sygdom og behov for læge efter kl. 16 samt lør-, søn- og helligdage kontaktes
Lægevagten: tlf. 70 11 31 31

 

 

Tidsbestilling, Receptfornyelse og E-konsultation